Projektets rammer og formål: Udvikle, teste og demonstrere NewRetex konceptet, som består af et fuld-skala anlæg til modtagelse, sortering og processering af kasserede tekstiler.
Projektet skal demonstrere hvorledes ny sensor, robot og automationsteknologi kan anvendes til at foretage intelligent og automatiseret sortering af tekstiler.
Der foretages ikke sortering af tekstiler i Danmark, hvorfor dette projekt vil bidrage med en ny teknologi og et nyt koncept, som går videre end hvad der er standard på markedet i dag. Fyrtårn søges af NewRetex A/S, NTO, Ferrum Robotic, Marius Pedersen, DK Company, Herning Kommune, Tekstil Symbiose Herning, VIA Herning og Mascot.
Et fyrtårnsprojekt er et demonstrationsprojekt, som etablerer og demonstrerer nye miljøteknologiske løsninger i fuld skala. Projekterne involverer typisk flere aktører og bidrager til at fremme samarbejde på tværs af brancher. Fyrtårnsprojekterne kan eventuelt kombinere flere løsninger og teknologier og dermed også demonstrere helhedsløsninger.